Er det en ulv? Svaret kommer i morgen

I morgen formiddag bliver det offentliggjort, om det ulvelignende dyr, der blev fundet i Nationalpark Thy, er en ulv eller en hund. Hvad tror du??

121205Ulv.jpg

Specialister fra København har taget genetiske undersøgelser af dyret, og i morgen formiddag er de klar med et svar på, om ulven er tilbage i Danmark - eller om det bare er en hund, der har lusket rundt i Nationalparken.

Øjenlæge startede debatten

Debatten om ulvens tilstedeværelse i Thy begyndte i oktober, da en øjenlæge fra Nykøbing havde taget nogle billeder af dyret under en tur i Nationalparken.

Senere blev dyret fundet død, men en almindelig obduktion af dyret var ikke nok til at fastslå, om dyret var en ulv - eller en ulvelignende hund. Derfor har man lavet genetiske undersøgelser af dyret.