Epidemi i Thisted er ovre

Sygehus Thy-Mors har igen åbnet op for modtagelse af nye patienter. Epidemien, der isolerede en medicinsk afdeling, er tilsyneladende ovre.

Kun én til to patienter på Sygehus Thy-Mors har diaré i dag. Derfor har den medicinske afdeling, der ellers blev isoleret i weekenden, igen åbnet op for modtagelse af nye patienter.

Formentlig ikke roskildesyge

På Sygehus Thy-Mors ved man stadigvæk ikke, hvad patienternes maveinfektioner skyldes, men det er formentlig ikke Roskilde-syge, siger cheflæge Ole Mygind. Så ville der sandsynligvis have været flere smittede end 12 patienter, mener han. Også for de besøgende på sygehuset har der midlertidigt været indført visse restriktioner.