Enorm efterspørgsel på socialrådgivere

Stor efterspørgsel på socialrådgivere i Midt- og Vestjylland.

Foto: Casper Roslyng, TV MIDTVEST

Socialrådgivere er blevet en mangelvare. Især i Midt og Vestjylland er der ubesatte stillinger. De nyuddannede har frit valg på alle hylder. Så godt som alle 50 på det netop dimitterede hold i Holstebro har fået job.

- Vi har en stor generation af socialrådgivere, der er uddannet i midt- og slut halvfjerdserne som nu har nået efterlønsalderen og pensionsalderen og derfor nu forlader arbejdsmarkedet, siger Mads Bilstrup,, der er regionsformand hos Dansk Socialrådgiverforening.

 Alene i Midt- og Vestjylland er der 18 ledige stillinger fordelt på regionens kommuner.

8. februar starter 35 nye studerende, og det er første gang at man i Holstebro starter et nyt hold studerende 2 gange om året. 

Se indslaget om socialrådgiverne i videoen. 

02:11 Luk video