Engell: Pape har alt på spil!

Mange politikere har allerede gang i valgkampen i vores landsdel. Ifølge politisk kommentator Hans Engell, med god grund. Ikke mindst for den konservative Søren Pape Poulsen.

Engell_kommentar_0.jpg

Valget kan komme hvornår, det skal være. Og dét ved politikerne. Ifølge politisk kommentator Hans Engell, så er der god grund til at tyvstarte med valgkampen.

- Valgkampen startede allerede, da statsminister Helle Thorning holdt sin nytårstale. Allerede dagen efter var der indrykket politiske annoncer i de landsdækkende aviser. Så alle sover med støvlerne på, lyder det fra Hans Engell.

Pape på prøve

Hans Engell er ikke i tvivl om, at især én af de midt - og vestjyske folketingskadidater har ekstra travlt i denne tid.

- Søren Pape har travlt. Han skal ikke alene prøve at blive valgt til Folketinget, men hans skal også sikre, at De Konservative klarer sig langt bedre end ved sidste valg, lyder det fra Hans Engell.

Hvis ikke Pape bliver valgt til Folketinget, ja så er han ifølge Hans Engell færdig som partiformand.

- Han har rigtig, rigtig meget på spil, lyder det fra Engell.

Det handler om timing

Man kan starte FOR tidligt, lyder det fra Engell. Men for især de lidt mindre profilerede kandidater kan der være god grund til at komme hurtigt ud af starthullerne.

- Når først valget er udskrevet, ja så er det jo de store han - og hunelefanter, der fylder billedet, og så er det sværere for de lidt mindre profilerede kandidater at slå igennem. Så det er nu, hvor de får chancen for at møde vælgerne og får mest sendetid. Det handler om timing, siger han.

3:01
Selv om der reelt kan være op til et halv år inden der skal være folketingsvalg, så valgkampen allerede i fuld gang flere steder.