Endnu to overfaldsmænd anholdt

Endnu to overfaldsmænd anholdt

Politiet i Herning har anholdt endnu to mænd i sagen om røveri og overfald i en parkeringskælder, hvor en forretningsmand fik stjålet 40.000 kroner.

To unge mænd på 16 og 18 år fra Herning-området blev fredag fremstillet i grundlovsforhør i retten i Herning. De var begge sigtet for at have overfaldet og stjålet 40.000 kroner fra en forretningsmand i parkeringskælderen under Herning Banegård den 16. november. Den 18-årige blev varetægtsfængslet frem til den 8. december, mens den 16-årige blev løsladt. Også torsdag formiddag blev en 18-årig varetægtsfængslet i sagen og i sidste uge blev yderligere to andre unge mænd varetægtsfængslet, efter de havde meldt sig selv. Politiet formoder, at de nu har anholdt alle gerningsmændene.

Læs også:

Tredje overfaldsmand anholdtRøvere meldte sig selv60-årig berøvet i P-kælder