Endnu et underskud til Karup Lufthavn

Endnu et underskud til Karup Lufthavn

Lufthavnschef Erik Jakobsen forudser, at Karup Lufthavn får en underskud på to millioner kroner. Det er tredje år i træk med røde tal.

Færre og færre vælger at tage flyveren til og fra Karup. I årets første halvår havde Karup Lufthavn en femtedel færre passagerer end samme periode sidste år.

Som det ser ud lige nu, så ender årsresultatet på 150.000 passagerer. Lufthavnen har i budgettet regnet med 200.000. Det skriver Viborg Stifts Folkeblad.

Ingen tiggergang

Ved årsskiftet besluttede de ni midt- og vestjyske kommuner, der ejer lufthavnen, at give 10 millioner kroner som hjælp. Lufthavnschefen afviser, at det nu bliver nødvendigt igen.

- Vi har vel 10-11 millioner kroner, og vi har ikke brugt af de 10 millioner kroner, som ejerkommunerne besluttede at tilføre ved årsskiftet, siger Erik Jacobsen til Viborg Stifts Folkeblad.

Erik Jacobsen er ikke i tvivl om, at der stadig er brug for lufthavnen. Det er i hvert fald det han hører fra det midt- og vestjyske erhvervsliv.