Endnu et tyveri af PH-lamper

Natten til søndag er to PH-lamper revet af en husmur i Herning. I februar fik Lokalpolitiet i Ringkøbing fem anmeldelser om tyveri af PH-lamper.

Arkivfoto

På Nørre Allé i Herning blev to PH-lamper af kobber revet ud af en husmur. De to lamper har en samlet værdi af 25.000 kroner, oplyser lokalpolitiet i Herning til Herning Folkeblad. 

Og lampen er populære blandt tyvene. I februar var den på én uge fem tyverier af PH-lamper i Ringkøbing. Her fik Niels Jørgen Kannevorff fra Ringkøbing også stjålet sine lamper, der hang udendørs. 

- Vi har en bølge af tyverier af PH kobberlamper. Inden for den sidste uge har vi fået anmeldelser fra Herborg, Videbæk, Ringkøbing og Ørnhøj her i området, sagde Kjeld Nedergaard fra Midt- og Vestjyllands politi tilbage i februar.

Tyverierne har betydet, at Niels Jørgen Kannevorff i dag har udbygget alarmanlægget med otte overvågningskameraer.

Og selvom lampetyverierne kan være svære at opdage, så er der én ting, der er sikkert.

- Når der er tyve, er der også hælere. Så der er nogen der åbenbart kan bruge de her PH lamper, fortæller Kjeld Nedergaard fra Midt- og Vestjyllands politi tilbage i februar.