Endnu et nederlag i kvartfinalen

Herningspillerne kæmpede til det sidste, men alligevel tabte de fredag 0-2 til Rungsted og er nu bagud 1-3 i kvartfinaleserien.

Herning Blue Fox-jubel_0.jpg

Med en 2-1 føring i bagagen var der et tungt pres på vinderne af grundspillet fra Herning. Men selvom alt ellers tydede på, at Blue Fox var på vinderkurs, så tabte de fredag aften 0-2 i Rungsted. For andet år i træk er Herning-holdet derfor skræmmende tæt på at ryge ud af slutspillet.

Hjemmeholdet havde i de tre foregående kampe vist uhyre stærke defensive takter og meget pågående i omstillingsspillet.

Slutspilshockey er bare noget andet end grundspillet, hvilket denne kamp i høj grad var bevis på. Det var ikke antallet af scoringer, som gjorde denne fredag aften til en særlig aften for Rungsted Ishockey, men derimod fighten og intensiteten på isen samt stemingen på tilskuerpladserne.

Erik Hjalmarsson var tæt på at sætte kampens første scoring ind allerede efter et minut. En returpuck fra Pisar endte hos Hjalmarsson, der resolut hamrende pucken tæt forbi stolpen. Det var startskuddet til en meget afvekslende kamp, hvor både Rungsted og Herning fik tilspillet sig flere gode chancer. Men på trods af et solidt overtal i spil og chancer i tredje periode, var det som om at viljen og troen lige så stille sivede ud af gæsterne.

Da Herning ikke kunne komme på scoringstavlen udnyttede Rungsted en gylden mulighed med tre minutter tilbage af kampen. Joel Johansson modtog pucken midt i zonen, tog to hurtige træk og hamrede pucken ind i venstre målhjørne til 2-0 Rungsted.

Endnu en stor sejr for Rungsted, der nu står til at lave den største overraskelse i dansk ishockey i mange år, hvis de kan holde fokus og tage blot én sejr i tre forsøg. Herning skal nu vinde de næste tre kvartfinalekampe på stribe. Den næste er på søndag i Kvik Hockey Arena.