Endnu et dårligt bankresultat

Salling Bank må erkende, at det ikke er gået så godt i 2008, som de havde regnet med.

070109SallingBank.jpg

Salling Bank nedjusterer resultatet før skat for 2008. Tidligere år har det været på 10-13 millioner kroner, men i 2008 venter banken et resultat på mellem en og tre millioner kroner.

Salling Bank skriver i en pressemeddelelse, at den negative udvikling på fondsmarkederne er fortsat ind i fjerde kvartal, og det har givet negative kursreguleringer på bankens værdipapirer. Banken understreger dog, at den ikke er direkte ramt af finanskrisen.