Endnu en voldtægtsanmeldelse frafaldet

17-årig dreng ser ud til at slippe for alvorlige anklager

Frk._Natasja.jpg

Der var ifølge politiet ingen tegn på tvang, da to unge havde sex på et toilet på diskotek Frk. Natasja i Nykøbing natten til fredag. En 17-årig dreng var eftersøgt, efter en jævnaldrende pige havde anmeldt ham. Nu har han meldt sig selv, og politet slår i dag fast over for Ekstra Bladet, at der ikke var tale om voldtægt.

- Der er ingen tvivl om, at der er sket noget på det toilet, som har været grænseoverskridende for den 17-årige pige. Men der er intet, der tyder på, at hun har været tvunget til det, og at der dermed er tale om voldtægt, siger kriminalassistent Andreas Søegaard fra Midt- og Vestjyllands Politi til Ekstra Bladet.

Dermed er det weekendens anden sag om voldtægt, der frafalder. En 15-årig pige fra Brande anmeldte nemlig to 17-årige mænd for voldtægt natten mellem lørdag og søndag. Men sagen frafaldt i går, fordi politiet fik fat i en mobilvideo af episoden. Ved hjælp af den kunne man fastslå, at alle parter havde deltaget frivilligt.

Læs mere i artiklen Voldtægtsmistænkte frikendt af video