Endelig: Skibsvrag fjernet fra indsejling

Uacceptabelt at det skulle tage så lang tid at gøre indsejlingen mere sikker, siger havnechefen i Thorsminde.

200412_Thorsminde.jpg

Det er nu - langt om længe - blevet mere sikkert at sejle gennem indsejlningen til havnen i Thorsminde.

Det er nemlig lykkedes bjærgningsfartøjer at fjerne det sandsugningsfartøj, der den 21. november sidste år sank efter en kollision med et andet skib. Sammenstødet skete så tæt på indsejlingen, at trafikken til og fra havnen har været kraftigt generet.

- Jeg er meget tilfreds med, at vraget nu er væk. Det er helt uacceptabelt, at det skulle tage så lang tid, men nu kan vi besejle havnen lidt mere sikkert, siger havnechef Leif Jensen til TV/MIDT-VEST.

Vraget skulle være fjernet den 6. april, men arbejdet blev flere gange udsat på grund af dårligt vejr.

 Interview med havnechef Leif Jensen:

0:50