En ud af fem skolebørn er overvægtige

Regeringen lancerede onsdag en ny plan, som blandt andet skal forsøge at gøre danske børn sundere. Op mod 20% af danske børn i alderen 9-16.

- Det skal skabe en bedre og mere levende madkultur ude på skoler, i daginstitutioner og på ungdomsuddannelser, siger undervisningsminister LA'eren Merete Riisager.  

Regeringen søsætter derfor en række tiltag, der skal gøre børnene sundere. 

På Mors ligger M.C. Holms Skole. Her får eleverne hver dag mad i skolens kantine. 

- Sundhed og trivsel er meget højt på dagsordenen i skolen. Som det er nu skal vi jo sørge for at børnene får en passende mængde motion, til at de også kan sidde og modtage noget undervisning i klasselokalerne. Men kosten er altså en meget vigtig del af, at man er parat til en skoledag, siger Michael Dahlgaard. 

Glade børn med god energi

Kantine-ordningen blev indført med daglige måltider til eleverne for ca. et år siden. 

- Vi har et ønske om, at der bliver serveret noget fornuftig kost for vores elever, så de kan lære noget. Og så har der været et meget, meget stort forældreønske om, at vi etablerede en madordning, siger Michael Dahlgaard, der er skoleleder på M.C. Holms Skole i Nykøbing, siger Michael Dahlgaard. 

- Vi er meget fokuserede på, at det brændstof som eleverne får, det skal være noget, vi kan bruge til det formål, vi har her på skolen. Og vores kerneopgave det er læring. Hvis børnene får noget ordentlig brændstof, så kan vi også lære dem noget oppe i klasselokalet, siger skolelederen.  

Over 90% af eleverne er meldt til ordningen og ifølge skolelederen er antallet af børn, der vælger ordningen til stigende.

Men kan man ikke få det rigtige brændstof i en almindelig madpakke?

- Det kan man sagtens få igennem en ganske almindelig madpakke, men som sagt har der været et ønske fra forældrene om, at skolen tog over på det her punkt. Så det her er et alternativ til madpakken, siger Michael Dahlgaard. 

Køkkenet arbejder efter to grundlæggende principper; maden skal være sund, og eleverne skal gide at spise den. 

- Det handler om at få noget groft brød og få noget frugt, og når det så er sagt så skal det også være noget med, som børnene vil spise og kan blive mætte af, siger Michael Dahlgaard. 

- Vi har været i gang i godt er års tid, og vi har rigtig gode erfaringer. Vi får positive tilkendegivelser fra forældrene omkring skolemaden. Vi har glade børn, det håber jeg, I kan notere Jer her bagved, siger Michael Dahlgaard, og peger på den fyldte og noget højlydte katine. 

- Det kan sagtens mærkes på børnene, om de får det rigtige brændstof. Fordi, hvis man får det, så sidder man ikke og falder hen. i løbet af dagen. Man har en mæthedsfornemmelse og man er parat til at lære. 

Og at dømme på elevernes svar, har skolelederen ret.

- Det er meget bedre end at have madpakke med. Man får meget mere forskellig mad i stedet for bare at have en madpakke. Der får man ikke så meget forskelligt, siger Oliver Johansen, der er ni år og går i 3. klasse på MC Holms Skole. 

Om børnene på M.C. Holms Skole er sundere og mindre overvægtige end i resten af landet, har skolen ikke undersøgt, og det er heller ikke planen.

Se hele regeringens plan her

Der er afsat 40 mio. kroner til regeringens initiative, der blandt andet indeholder bedre information fra myndighederne om kost og mad til de mange danskere, der dagligt bliver bombaderet med forskellige oplysninger om, hvad der er rigtig at spise.