Sangkonkurrence giver nye venner: - En helt speciel oplevelse at være med

Talentkonkurrencen Unge Sangere afholdes i år for 24. gang. Vinderen blev fundet sent tirsdag aften.

Fonnesbæk Kirke i Ikast er fyldt med sang i disse dage.
Fonnesbæk Kirke i Ikast er fyldt med sang i disse dage.
Foto: Morten Thomsen

Opdateret 22.49 - Se vinderne i bunden af artiklen.

Sang, venskaber og uforglemmelige øjeblikke.

Det er de væsentligste ingredienser, når konkurrencen Unge Sangere får sangtalenter fra hele landet til at mødes i Fonnesbæk Kirke i Ikast.

- Formålet er, at dem der elsker at synge møder andre, der har det på samme måde. Ligesom i sportens verden vil man gerne mødes med ligesindede. De skal komme og føle sig berigede og lære nye kammerater at kende, siger Aage Christiansen, der er arrangør på sangtræffet.

- Livslange venskaber opstår her, lyder det.

Specielt at være med

Unge Sangere er blevet afviklet hvert år siden 1996, hvor den gennem årene, udover konkurrencen, har stået på forskellige workshops og socialt samvær.

Særligt sidstnævnte kan sidste års vinder af konkurrencen, Morten Bunk, også genkende.

- Det er en helt speciel oplevelse at være med. Konkurrencen fylder utrolig lidt. Det handler om at være social, lære noget og skabe kammeratskaber, siger han. 

Siden den 13. april har de unge sangere været samlet i Ikast. 
Siden den 13. april har de unge sangere været samlet i Ikast. 
Foto: Morten Thomsen

To midt- og vestjyske talenter i finalen

To unge talenter fra det midt- og vestjyske er at finde i finalen. Det drejer sig om Alexander Fjord Nielsen fra Herning og Simon Nordfeldt West fra Sdr. Felding.

De er oppe imod de fire øvrige finalister, Anna Bæk fra Stockholm, Julie Husballe fra Fredericia, Sarah Korreborg fra Vester Hassing, Dagmar Boas fra Aarhus og Ida Karlsmose fra Bagsværd.

Den 24. udgave af arrangementet, der begyndte den 13. april, slutter sent tirsdag aften. Her kårer et dommerpanel årets vinder af talentkonkurrencen.

9:42
Tirsdag er vi taget til en stor sangkonkurrence i Ikast, hvor unge talenter indenfor både musical og klassisk musik dyster i disse dage