En del tilskadekomne i trafikulykke

Fem ambulancer og en lægehelikopter blev sendt til en trafikulykke på Skivevej lidt uden for Vinderup øst for Holstebro. To biler er kørt i sammen i et kryds, og der meldes om en del tilskadekomne.

bilulykke.jpg

To biler kørte omkring 14.30 sammen i et kryds på Skivevej lidt udenfor Vinderup mellem Holstebro og Skive.

- De første meldinger lyder på, at der er flere fastklemte på stedet, men vi ved endnu ikke, hvor slemt det er, forklarer Lars Even der er vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi.

Fem ambulancer og helikopter

Politiet kender heller ikke omfanget af trafikulykken endnu.

- Der er blevet sendt fem ambulancer og en lægehelikopter til stedet, men vi ved ikke præcist, hvor mange tilskadekomne der er på stedet, siger Lars Even.

Ulykken er sket i krydset mellem Ålvej og Ålskovvej lidt øst for Vinderup mellem Holstebro og Skive. Vej har været lukket i begge retninger, men de er åbnet op igen.