En bedre forårsdag på heden

Det klassiske cykelløb Grand Prix Herning rykker en kategori op.

211009Foraarsdag001.jpg

Der bliver formentlig mulighed for at opleve nogle af verdens bedste cykelryttere, når startskuddet lyder til den 18. udgave af Grand Prinx Herning den 1. maj 2010.

Den internationale cykelunion (UCI) har besluttet, at løbet vil blive afviklet i kategori 1.1. Det betyder, at arrangøren Herning Cykle Klub kan invitere de bedste professionelle hold.

Arrangementsansvarlig Joachim Andersen håber nu på at kunne lave en aftale med Team Saxo Bank.

Grand Prix Herning er Danmarks hårdeste endags cykelløb og går populært under navnet En Forårsdag På Heden.