Emma holder konfirmation med mad fra skraldespanden

Vi er blevet mere klimabevidste, og især de unge vil gerne leve bæredygtigt. Emma Boye Mølgaard Thomsen går så vidt, at hun serverer skraldet mad til sin konfirmation.

04:16

Emma Boye Mølgaard Thomsen går i 7.B på Vestervangskolen i Herning. Hun har valgt at holde sin konfirmationsfest på en noget anderledes måde end de fleste andre. Video: Lasse Hagelund Uttrup TV MIDTVEST

Blankpolerede sportsvogne og dybt brummende veteranbiler holder parkeret side om side ved Skt. Johannes Kirke i Herning.

Det er konfirmationsdag, og udenfor venter alle spændt på, at de unge mennesker er færdige i kirken. Med ét bliver kirkedørene åbnet, og ud strømmer orgelmusik og hvidklædte konfirmander.

Emma Boye Mølgaard Thomsen kommer ud af kirken efter sin konfirmation. Foto: Lasse Hagelund Uttrup

En af dem er Emma Boye Mølgaard Thomsen. Selv om hun i sin hvide buksedragt til forveksling ligner alle de andre konfirmander denne søndag, så er hendes konfirmationsfest alt andet end almindelig.

- Vi holder en bæredygtig konfirmation, hvor vi ikke bruger så mange penge. De fleste ting har vi fået eller lånt, forklarer hun.

Bilerne holder på rad og række udenfor kirken for at hente konfirmanderne. Foto: Lasse Hagelund Uttrup

TEMA: Min konfirmation – mit valg

Vi har talt med fire unge, som har truffet forskellige valg omkring deres konfirmation.

​​​​​​

I artiklen her fortæller Emma Boye Mølgaard Thomsen hvorfor hun har valgt at holde en klimavenlig konfirmationsfest.

Klimavenlig kirkekørsel

Allerede udenfor kirken har vores klimakonfirmand taget et anderledes valg end de fleste andre. I stedet for at blive hentet i en stor bil, som mange af kammeraterne, skal Emma Boye Mølgaard Thomsen hentes fra kirken i en CO2-neutral ladcykel.

Denne del af festen går dog ikke helt som planlagt.

- Den er blevet stjålet, hulker Emmas mor, Mille Elena Andreasen.

Men det er ikke nok til at slå Emma ud.

- Det gør ikke noget. Det er ikke noget, der ødelægger det hele, siger hun med et smil til sin mor.

Emma Boye Mølgaard Thomsen giver sin mor, Mille Elena Andreasen, et kram. Foto: Lasse Hagelund Uttrup

Skraldemad på menuen

Efter den kirkelige del af konfirmationen er det tid til festen, og her begynder bæredygtigheden for alvor at vise sig. Hele hovedretten, desserten og natmaden er nemlig skraldet - altså fundet i containere ved butikker, der har kasseret maden.

Vi gør det ikke af nød. Vi gør det, fordi vi er miljøbevidste, og der bliver smidt sindssygt meget ud.

Mille Elena Andreasen, mor til konfirmanden

- Nogle synes, det er klamt at finde sin mad i en skraldespand, men det er jo pakket ind i plasticposer, så det rører aldrig selve skraldespanden, siger Mille Elena Andreasen.

Hendes datter er helt enig.

- Det fejler ikke noget, og der er heller ikke mug på. Det er god kvalitet, og hvis det har ligget i en skraldespand, så har det kun ligget der i to timer. Det tænker jeg ikke, folk dør af, siger Emma Boye Mølgaard Thomsen.

Samlet smider vi i Danmark hvert år over 700.000 ton mad ud, som kunne være spist. Forbrugerne og detailhandelen spilder hvert år så meget mad, at det svarer til 9.730 indkøbsvogne fulde af mad hver dag.

For to år siden blev tanken om al den spiselige mad, der ender i skraldespandene, for meget for Mille Elena Andreasen, og hun tog datteren med ud på den første tur som skraldere. Nu er det blevet en fast rutine for dem. De gør det dog ikke på faste tidspunkter, og det handler mere om principper end om pengemangel.

- Vi gør det ikke af nød. Vi gør det, fordi vi er miljøbevidste, og der bliver smidt sindssygt meget ud. Det er rigtig mange ressourcer, der bare bliver kasseret, siger Mille Elena Andreasen.

Et udvalg af salatbuffeten til hovedretten. Her er alle elementer skraldet. Foto: Lasse Hagelund Uttrup

MENUEN TIL EMMAS KONFIRMATION

Forret: Mozzarella sticks, indbagte jalapenos, aioli og mini forårsruller med sur-sød sovs.

 

Hovedret: Oksecuvette, svinemørbrad, små kartofler, rodfrugter, salater, whiskysovs og flutes.

 

Dessert: Hjemmelavede islagkager med Oreo, Daim, vanille og jordbær. Hertil to forskellige slags dessertvine.

Unge vil træffe deres egne valg

Konfirmationer er gennem mange år blevet bygget op til at være store forbrugsfester, hvor der ikke må mangle noget. I 2016 lavede Nordea en undersøgelse, der viste, at en gennemsnitlig konfirmation koster 30.000 kroner.

Men de seneste år har vores forbrugsvaner ændret sig markant, og der er kommet et større fokus på bæredygtighed og klima. Ifølge en analyse foretaget af Retail Institute Scandinavia gælder det især for unge født efter 2001 i den såkaldte Generation Z. For de unge er det vigtigt, at produkter og butikker har en etisk korrekt profil, og de er meget mere optaget af social ansvarlighed, end deres forældre var.

Vi har at gøre med en ungdomsgeneration, som er meget bevidste om deres valg og som søger efter mening. Derfor vælger mange konfirmander at sætte deres eget præg på festen.

Suzette Munksgaard, Center for Ungdomsstudier

- Når vi spørger konfirmander om, hvorfor de vil konfirmeres, så svarer de, at det skal være sjovt, seriøst og meningsfyldt. Vi har at gøre med en ungdomsgeneration, som er meget bevidste om deres valg og som søger efter mening. Derfor vælger mange konfirmander at sætte deres eget præg på festen. Det giver mere mening for dem end at gøre det samme som alle de andre, siger Suzette Munksgaard, projektleder på Center for Ungdomsstudier, CUR, og forfatter til flere undersøgelser om konfirmation og unges værdier.

Emma Boye Mølgaard Thomsen holder tale for sine gæster. Foto: Lasse Hagelund Uttrup

Det er endnu ikke blevet undersøgt, hvor mange konfirmander der vælger at holde en fest med fokus på bæredygtighed, men ifølge Suzette Munksgaard dukker der flere og flere op.

- Unges fokus på bæredygtighed er først dukket op de seneste år, og det er med til at understrege en generel tendens om, at de unge mennesker gerne vil foretage bevidste valg. Selve konfirmandforløbet er med til at modne konfirmanderne til at træffe deres egne valg. Det er et dannelsesforløb, som har en afsmittende effekt på andre værdigivende parametre. Det kan for eksempel betyde, at de unge mennesker gør sig klart, hvor de står i forhold til klima og bæredygtighed, siger hun.

I løbet af festen bliver der tid til at kigge nærmere på kort og gaver. Foto: Lasse Hagelund Uttrup

20.000 kroner sparet

Til Emma Boye Mølgaard Thomsens konfirmation i Herning har familien forsøgt at tænke klimavenligheden ind i alle dele af festen, og det betyder, at selv bordpynten er bæredygtig. Kun servietter og lys er købt. Resten er enten lånt af venner eller fundet i naturen, og i stedet for at købe almindelig bordpynt, har familien eksempelvis været i skoven for at samle dekorative grene.

- De grene, vi har fundet til bordpynt, har vi tænkt os at lægge tilbage i naturen igen bagefter, siger Emma Boye Mølgaard Thomsen.

Familien begyndte at skralde til konfirmationen allerede for et år siden. Det har krævet et par store kummefrysere at opbevare mad til så mange mennesker, men besværet med at samle mad gennem lang tid har sparet dem for mange penge. 

- Til konfirmationen her har jeg kun brugt i omegnen af 2.600 kroner på mad til 20 personer. I stedet for at skrue op for forbrugsfesten, så kan man lige så godt finde det, man kan bruge, og så tage udgangspunkt i det, siger Mille Elena Andreasen.

Hele konfirmationen har kostet omkring 10.000 kroner, hvilket er en tredjedel af det, en gennemsnitlig konfirmation koster.

- I de 10.000 kroner er der også brugt penge på Emmas konfirmationsgaver. Både fra min mand og jeg og fra hendes søskende. Og der er købt tøj til os alle fem, siger Mille Elena Andreasen.

Gæsterne har ikke noget imod, at en stor del af menuen er fundet i containere rundt omkring i byen. Foto: Lasse Hagelund Uttrup

FAKTA OM KONFIRMATION

  • I 2018 blev der i folkekirken konfirmeret 47.193 unge.
  • Ordet konfirmation er afledt af det latinske confirmatio, som betyder bekræftelse.
  • Konfirmationen har rødder i den katolske kirke og har ændret sig markant de seneste 500 år fra at være en udelukkende religiøs handling til at blive en fest med stadigt større fokus på dyrt tøj, penge og gaver.
  • I 1736 blev dåb og konfirmation lovpligtigt, og man skulle bestå en prøve for at blive konfirmeret. Havde man ikke bestået prøven og var blevet konfirmeret som 19-årig, kunne man hverken få lov til at gifte sig, at vidne i retssager eller at stå fadder ved barnedåb.
  • Helt indtil Grundloven af 1849 var konfirmationen en forudsætning for at opnå borgerlige rettigheder i Danmark.  

Vil ikke gå på kompromis

Selv om familien er bevidste om miljø og madspild, så vil de helst ikke kaldes fanatiske.

- Det var vigtigt for os at se, hvor langt vi kunne gå, uden at vi skulle gå på kompromis med kvaliteten. Alt skal ikke nødvendigvis være klimavenligt bare for at være klimavenligt, siger Mille Elena Andreasen.

Det gælder blandt andet konfirmandens tøj. Emma Boye Mølgaard Thomsen havde oprindelig fundet en billig kjole i en genbrugsbutik, men så faldt hun over en ny buksedragt, som hun bare måtte eje, og det skal der også være plads til. 

- Det er jo ikke fordi, vi ikke må købe noget nyt nogensinde, siger Emma selv.

Når først maden kommer på en tallerken, er det ikke til at se, at det hele er fundet i en skraldespand. Foto: Lasse Hagelund Uttrup

'Så er man lykkedes som forælder'

Familien har ikke gjort et stort nummer ud af at fortælle gæsterne, hvor maden kommer fra. Men de gæster, der ved det, bakker op om familiens containerture og den utraditionelle måde at sammensætte en konfirmationsmenu.

- Jeg synes, det er fantastisk, at de går ind og tænker på klimaet på den her måde, og maden fejler jo ikke noget, siger Karina Jensen, der er moster til Emma og gæst til konfirmationen.

På nær den uheldige episode med den stjålne ladcykel har dagen været en succes. Maden er blevet spist, og der har kun været ros fra gæsterne.

Det har været en mega god dag, og jeg er faktisk lidt træt af, at man kun oplever det her én gang.

Emma Boye Mølgaard Thomsen, konfirmand

- Så kan man godt tænke, om de ville have haft det anderledes, hvis de havde vidst, hvad de spiste. Om de så ville tage direkte til lægen bagefter, griner Emma Boye Mølgaard Thomsen.

- Det har været en mega god dag, og jeg er faktisk lidt træt af, at man kun oplever det her én gang, supplerer hun.

Efter at gæsterne er gået og de sidste rester af festen pakket sammen, sidder Mille Elena Andreasen tilbage med en følelse af stolthed.

- Det er da sejt, at jeg kan opdrage hende til at få det bedste ud af livet og få det bedste ud af de ressourcer, der er til rådighed. Så er man da lykkedes som forælder, siger hun.

Emma Boye Mølgaard Thomsen og hendes mor, Mille Elena Andreasen. Foto: Lasse Hagelund Uttrup