EM-ridning god forretning

Sommerens store hestebegivenhed i Herning gav både mange besøgende og penge i kassen.

140321_EM_hest.jpg

75.000 gæster besøgte Herning under EM i Springning, Dressur og Paradressur i august 2013. Gæsterne lagde i alt 133 millioner turistkroner i byen.

- Der er ingen tvivl om, at EM i ridning var en god oplevelse for både Herning, Danmark og de mange tilrejsende gæster. Og så glæder jeg mig selvfølgelig over, at eventen samtidig blev en sund forretning for kommunen på grund af omsætning, job, skatteindtægter og uvurderlig omtale, siger Hernings borgmester Lars Krarup i en pressemeddelelse.

Det er Visit Denmark der har analyseret, hvad Herning, Danmark og ridesporten fik ud af at arrangere EM.