EM i squash: Missede bronzemedaljer

Det danske kvindelandshold i squash - med det 18-årige stortalent Mathilde Lauridsen på holdet - måtte i dag se sig slået i bronzekampene.

Squash_0.jpg

I dag skulle de danske kvinder så i en kamp om bronzemedaljerne ved EM i squash på hjemmebane i Herning. Her var modstanderne Irland, og holdene spillede bedst af tre kampe.

Èn af de vigtige spillere var Mathilde Lauridsen fra Thy, der er et stort talent. Hun er stadig juniorspiller og er med sine 18 år den yngste af de tre landsholdsspillere. Men i denne uge har hun sammen med det danske landshold kæmpet for medaljer til EM på hjemmebane.

- Det er virkelig fedt at være med. Det er fedt som juniorspiller at være med til senior-EM. Det betyder rigtig meget for mig, siger hun til TV MIDTVEST.

Vandt som den eneste

Den 18-årige squash-spiller  træner til daglig i Thy. Hun har spillet squash i 8 år og er et stort talent inden for sporten.

- At komme her som blot 18-årig og blende så flot ind på holdet og præstere, som hun gør, det er bare flot. Hun har meget potentiale, udtaler den danske landstræner med skottiske aner, David McAlpine

Mathilde Lauridsen vandt som den eneste af de tre landsholdsspillere over sin irske modstander i to sæt. Danmark måtte derfor nøjes med en fjerdeplads.

- Det var marginalerne, der afgjorde det i dag, og det er selvfølgelig ærgerligt. Men jeg har personligt lært meget af at være med, lød det efterfølgende fra den unge Mathilde Lauridsen.

Sidste år til EM blev Danmark nummer 6. Der var sidste medaljer til holdet i 2007.

På herresiden blev det til bronzemedaljer i den næst-bedste række.

Se mere i vores udsendese 19.30:

1:56
Mathilde Lauridsen fra Thy kæmpede for danske medaljer til EM for hold i Herning.