EM i landevejscykling i Herning: Få overblikket her

Fra onsdag den 2. august til søndag den 6. august er der cykelløb i topklasse, når EM afholdes i og omkring Herning. Du får det fulde overblik her.

Sidste år blev megastjernen Peter Sagan europamester. Han stiller ikke til start i år. Måske det kan give muligheden for danske Magnus Cort.
Sidste år blev megastjernen Peter Sagan europamester. Han stiller ikke til start i år. Måske det kan give muligheden for danske Magnus Cort.

Onsdag skydes Europamesterskabet i landevejscykling i gang Herning. 

I alt vil 47 lande være repræsenteret ved 751 ryttere. Flere af disse ryttere er ryttere store stjerner, som blandt andet har deltaget i sommerens Tour de France. De tæller blandt andet norske Edvald Boasson Hagen, der vandt en etape i årets udgave af det franske cykelløb. Men også hans landsmand Alexander Kristoff, franske Bryan Coquard, italienske Elia Viviani og danske Magnus Cort stiller op. 

Hos kvindesiden er det især det hollandske landshold med stjerner som Anna van der Breggen og Ellen van Dijk, der skal holdes særligt øje med. 

I løbet af de seks dage, som Europamesterskabet i landevejscykling varer, vil der blive kæmpet i 12 forskellige kategorier - herunder junier, U23, herre- og kvinde-elite. 

Du kan se hele planen for Europamesterskabet i Landevejscykling her:

Onsdag den 2. august

8.30 - 10.00 // Cycling For All – familieløb (10 km)
10.30 - 12.00 // Enkeltstart - Junior Damer (18,2 km)
12.45 - 14.30 // Enkeltstart - Junior Herrer (31,5 km)
15.00 - 16.15 // Enkeltstart - U23 Damer (31,5 km)

Torsdag den 3. august

 9.30 - 11.15 // Enkeltstart - Elite Damer (31,5 km)
12.15 - 14.15 // Enkeltstart - U23 Herrer (31,5 km)
15.00 - 17.00 // Enkeltstart - Elite Herrer (46 km)

Fredag den 4. august

9.00 - 11.00 // Landevejsløb - Junior Damer (60,3 km)
12.00 - 15.00 // Landevejsløb - U23 Damer (100,5 km)
16.00 - 19.00 // Landevejsløb - Junior Herrer (120,6 km)

Lørdag den 5. august

9.00 - 13.00 // Landevejsløb - U23 Herrer (160,8 km)
14.00 - 17.00 // Landevejsløb - Elite Damer (120,6 km)

Søndag den 6. august

8.00 - 10.00 // Cycling for all - med tidtagning (60,3 km)
11.00 - 17.00 // Landevejsløb - Elite Herrer (241,2 km)