EM guld til Holstebro Budo Sportskarate klub

Det er allerede blevet til flere guldmedaljer for lokale kæmpere til EM i karate i Holstebro.

karate.1.jpg

Hjemmebanefordel er åbenbart også en god ting i karate. Ihvertfald har de lokale kæmpere allerede høstet flere medaljer ved EM Wado Ryu Karate som her i weekenden afvikles i Holstebro.

Gamza Nur Ceper, Herning og Jesper Kunde Bøndergaard, Staby fik guld i henholdsvis U14 plus 50 kg og U 14 drenge minus  47 kg. Bronze fik Dennis Nielsen, Struer i U14 drenge minus 42 kg.

Alle tre dyrker karate i Holstebro klubben.

Kim Brix Andersen, der er præsident i WIKF Danmark og cheftræner i Budo Sportskarate i Holstebro, glæder sig over de opnåede resultater og er optimistisk med hensyn til yderligere medaljehøst  i europamesterskabernes sidste dage.

- Vi har 668 deltagere fra 18 lande i hele Europa hvoraf 100 er fra Danmark, hvilket vi er ovenud tilfredse med, siger Kim Brix Andersen.

Stævnet afvikles i Gråkjær Arena, og er det største karatestævne af denne art, der har været afviklet i Jylland. Det slutter på søndag.

Se med i aften klokken 19:30, hvor vi følger nogle af de bedste kæmpere til EM.