Elpriser falder markant i Holstebro, Struer og Lemvig – bliver billigst i Danmark

Prisændringene træder i kraft fra den 1. januar 2020 og gør elprisen i området til Danmarks mest attraktive.

kristian_djuurhus.jpg
Foto: Kristian Djuurhus / Ritzau Scanpix

Elpriserne i Holstebro, Struer og Lemvig kommune vil fra årsskiftet blive de billigste i hele landet.

Det skriver NOE Net i en pressemeddelelse.

Helt konkret betyder det, at prisen per kWh i almindelige husstande sænkes fra 26,81 til 9,83 øre.

Det vil ifølge energiselskabet betyde en besparelse på omkring 1.000 kroner årligt for en gennemsnitlig husstand.

For virksomheder sænkes prisen med mellem 64-70 procent, så også her vil der være store besparelser at hente.

- Vi er stolte af at kunne tilbyde landets bedste vilkår for vores ejere og være med til at gøre det attraktivt at bosætte sig og drive erhvervsvirksomhed i vores område, lyder det fra bestyrelsesformand i Jysk Energi a.m.b.a, Anton Bro, ifølge pressemeddelelsen.

- Vi ser det som en understregning af, at forbrugernes interesser bedst varetages af et lokalt energiselskab, står der videre.

Det er en udlodning på 25 millioner kroner af koncernens overskud, der gør prisnedsættelsen mulig i NOE Net.