Elever nedlægger undervisning for at demonstrere mod sparekrav

Morsø Gymnasium er hårdt ramt af regeringens sparekrav, og derfor forsøger eleverne nu at råbe politikerne op.

00:53

Med masser af skilte forsøger eleverne på Morsø Gymnasium at råbe politikerne op, fordi regeringens sparekrav på to procent rammer gymnasiet hårdt. Daniel Holt Jepsen, medarrangør af demonstrationen, fortæller, hvad deres budskab er. Video: Kristian Andersen, TV MIDTVEST

Eleverne på Morsø Gymnasium har strejket fra morgenstuden og nedlagt al undervisning. De er sure over Regeringens sparekrav på to procent om året.

Læs også Forhandlinger: Hjælp på vej til små gymnasier

- Det rammer os rigtig hårdt her på Mors, fordi vi er et udkantsgymnasium, og nu sender vi et klart budskab om, at vi er utilfredse, siger Daniel Holt Jepsen, der går i 3.G på Morsø Gymnasium, og som er medarrangør af demonstrationen.

Det er det såkaldte omprioriteringsbidrag, som eleverne er utilfredse med. Det går ud på, at gymnasierne skal hvert år til og med 2021 skal spare to procent, og det presser de almene gymnasier, og især de mindste af slagsen.

Fjerner kvalitet og tryghed

Med 280 elever er Morsø Gymnasium et af dem, og hvis sparekarvet fortsætter kan de se frem til lærerfyringer.

Læs også Økonomisk presset gymnasium: Morsø-rektor tror på løsning

- Vores budskab er, at det her er forkert, fordi det fjerner en kvalitet og tryghed fra undervisningen. Vi er nødt til at ofre nogle lærer her på skolen, og det fjerner det gode ved undervisningen, siger Daniel Holt Jepsen.

Rektor Kurt Sonne Thomsen forudser, at hvis ikke der bliver gjort noget ved omprioriteringsbidraget, så ender gymnasiet med røde tal i 2019.

Strejken foregik først på skolen, og efterfølgende er eleverne gået ind i Nykøbing for at udbrede deres budskab. Eleverne fortsætter strejken på skolen frem til klokken 15, hvor de ellers ville have haft fri.

Omprioriteringsbidraget

  • De næste tre år skal gymnasier, universiteter og museer spare omkring 800 millioner kroner om året med det såkaldte omprioriteringsbidrag på to procent.
  • Da Venstre indtog Statsministeriet i 2015, blev omprioriteringsbidraget udvidet til også at omfatte undervisnings-, uddannelses- og kulturområdet. På det tidspunkt kørte dansk økonomi "på kanten", så regeringen var nødt til "at stramme op", har finansminister Kristian Jensen (Venstre) tidligere forklaret.
  • Idéen med omprioriteringsbidraget består i, at staten beholder en procentdel af pengene til eksempelvis kommuner, regioner eller uddannelsesinstitutioner. Dermed kan politikerne på Christiansborg hvert år fordele milliarderne til de områder, de ønsker.
  • Fra 2022 vil regeringen føre alle pengene tilbage til de tre områder. Det vil sige 842 millioner kroner. De penge afsætter regeringen som en reserve på finanslovsforslaget for 2019.

Kilde: Ritzau

27:57

Omprioriteringsbidraget var blandt emnerne i denne uges Krydsfelt, som du kan se her. Gæster i studiet er: Steffen Damsgaard, fmd., Landdistrikternes Fællesråd, Simon Kollerup (Soc.dem.), Lise Bech (DF) og Orla Østerby (Kons.).

Luk video