Elever må selv gøre skole ren

Rengøringassistenterne der holder Struers skoler rene strejker. Derfor må personale og elever selv finde kosten frem.

elevrent_0.jpg

Skolerne i Struer kan mærke, at rengøringspersonalet strejker. For skolerne skal stadig gøres rene, og det er flere steder blevet personalets opgave. Det er ikke tilfredsstillende, mener skoleleder på Langhøjskolen

- Jeg har ikke ansat dyre lærere til at gå og gøre rent, siger Dagny Madsen.

Skal selv feje klasselokale

På Østre Skole er det blevet så beskidt, at eleverne nu selv skal sørge for, at deres klasselokale er rent.

- Nu er det tredje dag, vi kører her idag, og efterhånden synes vi, det hober sig op. Det betyder, at vi har været inde og få eleverne til at være mere aktive, og personalet mere obs på det de forlader, siger Knud Bjerregaard Hansen, skoleleder Østre Skole.

De ansatte ved  regøringsfirmaet Kongsgaard har nedlagt arbejdet, fordi de mener, de har dårlige arbejdsforhold.