Elektriker frygter flere brande i elskabe

Elektriker fra Ringkøbing advarer mod elmåler, der kan selvantænde. Udlejningsfirma vil have sommerhusejere og elselskaber til at tage affære.

Elmåler

Elektriker Bent Graversen fra Ringkøbing advarer mod en særlig type elmåler, der kan gå i brand.

- Nu har vi oplevet så mange herude, der er brændt. Ikke bare her, men faktisk langs hele vestkysten, fortæller han.

Det er udvendige målerskabe, der gør elektrikeren bekymret. Saltlugten ætser aluminiummet, så der slår gnister i elskabet. Og der er intet relæ til at slå fra. I slutningen af juli sidste år brændte et sommerhus ned nord for Søndervig.

- Enhver stikbindsmåler, der sidder og ikke er skiftet herude ved vestkysten, er én for meget. Vi har jo set, hvad det kan medføre, siger ejerrådgiver Lars Christensen fra Novasol, der udlejer ferieboliger.

Novasol opfordrer elselskaber og sommerhusejere til at tage ansvar og skifte målerne ud.

RAH vil ikke gøre mere
Det lokale elselskab, RAH, fra Ringkøbing har opgraderet målerne i de 3-4.000 sommerhuse, der ifølge selskabet var i farezonen. Derfor vil man ikke gøre mere.

- I alle, vi har skiftet, har vi skiftet den gamle type stikben til en nyere model, hvor der er lidt længere krybeafstand - og så har kunden fået besked om, at vi har gjort det, og at de kan få en elektriker til at tjekke deres installation igennem for egen regning, forklarer Per Nielsen, der er teknisk chef ved RAH.

Ifølge Bent Graversen er det ikke noget, sommerhusejerne selv kan vedligeholde.

2:02