Ekstraregning for hurtigt internet

Hurtigt internet bliver endnu dyrere for borgerne i Ringkøbing-Skjern Kommune. Det skriver DR Midtvest.

internet.jpg

Der er en ekstraregning på 2,3 millioner kroner på vej til borgerne i Ringkøbing-Skjern Kommune. Alle kommunens borgere skal have hurtigt internet indenfor de næste fem år, men udgifterne til telerådgivning og advokater løber op. Det skriver DR Midtvest. 

Udgifterne skyldes blandt andet, at kommunen skal bruge ekstra juridisk bistand efter teleindustrien og en lokal virksomhed AirNet har klaget over tilrettelæggelsen af sidste års bredbåndsudbud. 

Borgmester Ivar Enevoldsen erkender, at der kommer flere udgifter, men ved endnu ikke hvor mange. 

- Jeg er sådan indstillet, at jeg ikke tager sorgerne på forskud. Så lad os lige se, hvordan tingene udvikler sig undervejs, siger Iver Enevoldsen til DR Midtvest.