Eksport af svinekød i klemme

Konflikten mellem Rusland og Vesten påvirker den danske svineeksport.

SlagteriHerning.jpg

Den danske milliardeksport af svinekød er kommet i klemme i den politiske krise mellem Vesten og Rusland. De danske landmænd mister lige nu millioner af kroner hver dag, fordi Rusland fastholder et totalforbud mod import af svinekød fra samtlige EU-lande.

- Det er da møgirriterende, at sådan en stridighed, der ligger flere tusinde kilometer væk, skal ende op med, at vi bliver presset, fortæller svineavler Leif Graversen fra Torsted i Thy.

Slagterierne sender normalt flere tusinde tons svinekød til Rusland hver måned, men lige nu ender en stor del af den produktion på lager.

- Det er jo ikke særlig behageligt at blive gidsel i det spil. Det er desværre meget fastlåst i øjeblikket, siger Ove Thejls, der er adm. direktør i slagteriet Tican i Thisted.

Forrige år eksporterede EU-landene svinekød for over 10 milliarder kroner til Rusland med Danmark som den førende eksportør.

2:38
Lige nu mister de danske landmænd millioner af kroner hver dag, fordi Rusland fastholder et totalforbud mod import af svinekød fra samtlige 28 EU-lande.