Eksperter: Skandale at Guld-Glen ikke blev årets træner

SønderjyskE-træner Jakob Michelsen blev igår kåret som årets fodboldtræner i Danmark, men flere fodboldeksperter ville have valgt anderledes.

220414riddersholm.jpg

Det har skabt røre blandt flere fodboldeksperter, at det blev SønderjyskE-træner Jakob Michelsen, der blev kåret som Årets Træner ved Dansk Fodbold Award. De peger på Glen Riddersholm, der sidste år førte FC Midtjyllands til klubbens første mesterskab nogensinde, som den retmæssige vinder. 

- Ja, han (Glen Riddersholm, red.) er en spradebasse med en god fornemmelse for egen værdi, men han sikrede FCM klubben det første mesterskab nogensinde og det endda temmelig suverænt. Konklusionen må blot være, at for mange ikke under Glen Riddersholm endnu en succes. Trist, skriver Fodboldredaktør, Allan Olsen, i dagens udgave af Ekstra Bladet. 

Også fodboldkommentator Carsten Werge fra TV3+ er uforstående. 

- At forbigå Glen Riddersholm som Årets Træner er en ligeså stor skandale som dengang..........., skriver Carsten Werge på Twitter. 

Sportsjournalist Jan Kalborg fra DR og Allan Olsens kollega fra Ekstra Bladet Mads Glenn Wehlast er ligeledes ikke enige i kåringen.
 

Det er Michelsens resultater med Skive i 1. Division samt det seneste halve års arbejde i SønderjyskE, der har sikret ham prisen som årets danske træner. 

Det er de danske fodboldlandsholdstrænere samt trænere fra Superligaen, 1. Division og 2. Division, der har kåret Jakob Michelsen som årets træner.