Ekspert: IT-svindlere fupper mange

Rådet for Digital Sikkerhed ser mange IT-svindelsager. De opfordrer folk til at være på vagt overfor IT-svindlere.

Shehzad Ahmad er It-sikkerhedschef og bestyrelsesmedlem i Rådet for Digital Sikkerhed.

Og han ser desværre ofte, at engelsktalende svindlere udgiver sig for at være blandt andet fra Microsoft og for at ville hjælpe intetanende danskere med deres IT-problemer. Nøjagtig som Claus Aarup fra Velling ved Ringkøbing oplevede det, da han i denne uge fik spærret sin computer af overbevisende IT-svindlere.

02:39 Luk video

- Vi ser en del sager, der minder om denne her. Og det er ikke noget nyt, det er noget, vi har set i fem års tid, siger Shehzad Ahmad.

Han har også en god forklaring på, hvorfor ganske almindelige og fornuftige mennesker hopper i fælden gang på gang.

- Svindlerne er gode til at overbevise folk om, at det, de siger, også er rigtigt. Og det kræver altså mere end bare teknisk viden, det kræver også en forståelse for psykologi.

Se interviewet med Shehzad Ahmad her:

01:49 Luk video