Ekspert: - Derfor er der salg i fødevarer med en god historie

Det er blevet trendy at købe sine råvarer direkte hos producenten. I en ny tv-serie her på TV MIDTVEST følger vi fire små, økologiske fødevareproducenter igennem et helt år.

- Mange turister er interesseret i mad og gastronomi. De vil gerne ud og se, hvordan man producerer de lokale fødevarer, og de vil gerne smage på dem, siger Jon Sundbo. Foto: Henrik Drivsholm, TV MIDTVEST

Lokale fødevarer med en god historie er der salg i. Efterhånden er det blevet en trend at gå op i, hvor og hvad maden kommer fra.

- Man ved, hvor tingene kommer fra, hvem har produceret dem, og hvilke forhold der er, der hvor de er produceret, siger Jon Sundbo, professor i erhvervsøkonomi med særlig henblik på innovation, Roskilde Universitet.

Jeg synes, det er fjollet, at thyboerne og morsingboerne går i butikken og køber noget kød, der kommer langt væk fra, når vi har så stor en produktion her i området.

Trine Sund Kammersgaard

For nogen er lokale råvarer og kvalitet så vigtigt, at de er villige til at ofre alt for at følge en drøm om at få deres helt egen produktion. Trine Sund Kammersgaard fra Villerslev i Thy har satset alt på svin, nemlig hendes virksomhed ”Trynen i jorden”.

- Det, jeg gerne vil med de grise, jeg sælger direkte til folk, er at give folk en oplevelse af, at der ikke behøver at være syv forskellige mellemled. Man kan faktisk købe sin mad direkte hos producenten, siger Trine Sund Kammersgaard, der ejer virksomheden ”Trynen i jorden” i Villerslev.

00:20

- Det er nogle mennesker, som er meget initiativrige, og som godt kan lide de udfordringer der ligger i at være iværksætter og gå ind på nye områder, siger Jon Sundbo.

Luk video

Trine Sund håber nu, at flere lokale vil køre til hende i stedet for til supermarkedet.

- Jeg vil gerne sælge til hr. og fru Danmark - til lokale. Jeg synes, det er fjollet, at thyboerne og morsingboerne går i butikken og køber noget kød, der kommer langt væk fra, når vi har så stor en produktion her i området, siger Trine Sund Kammersgaard. 

28:11

Her kan du se første afsnit i serien "Tilbage til rødderne".

Luk video

Producenterne kan være en redning for lokalsamfundet

Den gode historie og de smagfulde produkter kan være redningen for lokalområderne - enten hvis producenterne bliver store nok, eller hvis der kommer mange af dem, mener Jon Sundbo.

- Der er mange forbrugere, der er interesseret i det, og de er også villige til at betale. Og de kan betale, så det er bare med at blive ved.

Jon Sundbo

- For det første kan de måske skaffe deres egen indtægt, og så er der jo skabt en arbejdsplads der. Og så kan man håbe, at mange af dem på sigt også vokser, så de begynder at ansætte folk. Det vil sige, at de skaber arbejdspladser, og de skaber også en form for identitet og grundlag for lokalsamfundet - noget, man kan være stolte af og kan tale om, siger han.

Men det er ikke kun lutter idyl på landet for de unge iværksættere. Der er visse udfordringer forbundet med at starte sin egen, lille fødevareproduktion. Jon Sundbo understreger, at det er vigtigt ikke at give op, selvom opstarten kan være svær.

- Der er mange forbrugere, der er interesseret i det, og de er også villige til at betale. Og de kan betale, så det er bare med at blive ved. Det er den ene ting. Den anden ting er, at vi kan se, at den helt store barriere, det er altså distributionen. De er jo oppe imod at få tilstrækkelig volumen på deres produktion, få det distribueret, komme ind på markederne og få fortalt deres historier, siger Jon Sundbo. 

Læs også Ny tv-serie: De satser på lokal egenproduktion