Ekskæresten: Dommen er en lettelse

- Han har fået den straf, han skal have, siger den morddømtes tidligere kæreste.

121210_Ekskaereste.jpg

Dagens dom i Maria-sagen var en stor lettelse for Anette Boye Thomsen fra Herning.

I to år boede hun sammen med Jan Erik Henriksen, der torsdag blev idømt 16 års fængsel for drabet på Maria Møller Christensen nytårsnat.

- Han har fået den straf, han skal have, siger Anette Boye Thomsen i et interview med TV/MIDT-VESTs journalist Peter Pedersen.

Hun fortæller blandt andet om sin første reaktion, da Jan Erik Henriksen blev anholdt. Hun troede ikke på, at han havde begået en så alvorlig forbrydelse.

- Den side, jeg ser af ham nu, den kender jeg ikke. Sådan har jeg ikke kendt ham, siger hun.

Anette Boye Thomsen har afbrudt forbindelsen med eks-kæresten. Hun ønsker ikke at se ham igen og vil nu forsøge at komme videre med sit liv.

Se dele af interviewet med Anette Boye Thomsen her. Under interviewet kan du se aftenens indslag med Anette Boye Thomsen.

 

2:35
Den nu dømte Jan Erik Henriksens eks-kæreste fortæller i dag, hvordan det var at leve sammen med en mand, der slog en anden pige ihjel.