Egon Pleidrups afløser er fundet

I sidste uge blev Jens H. Petersen udpeget som ny formand for Hanstholm Havneforum.

Egon Pleidrups død efterlod en tom stol på formandsposten for Hanstholm Havneforum.

Udover at Jens H. Petersen fra Hanstholm Containertransport A/S overtager formandsposten, træder han også ind i bestyrelsen for Hanstholm Havn. Her var han suppleant for Egon Pleidrup.

Direktør Søren O. Larsen fra Hotel Hanstholm er valgt som ny næstformand i Hanstholm Havneforum, skriver Fiskeri Tidende.