Eftersøgning af italienere indstilles

Midt- og Vestjyllands Politi indstillede fredag eftermiddag eftersøgningen af to efterlyste italienske kvinder i Sydthy.

181013_Eftersoegning2.jpg

Efter to dage med eftersøgning indstillede Politiet fredag eftermiddag eftersøgningen af to italienske kvinder. De mener ikke længere, det er sandsynligt at finde kvinderne i live.

- Vi har ikke fundet noget endnu, så nu indstiller vi eftersøgningen, siger vagtchef Lars Even fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Det er Italiensk politi har taget kontakt til det danske politi for at få fat i to italienske kvinder på henholdsvis 35 og 66 år.

Deres bil, en brun VW Polo, blev torsdag eftermiddag fundet nordvest for Flade Sø ved Agger.

- Familien i Italien har kontaktet os, fordi de ud fra nogle sms'er har fået mistanke om, at de måske har planer om at begå selvmord, så derfor sætter vi så massivt ind, siger Allan Riis fra Lokalpolitiet i Thisted.

Hundepatruljer og helikopterFor at få fat i de to kvinder, en mor og hendes datter, satte Midt- og Vestjyllands Politi torsdag og fredag en helikopter og flere hundepatruljer til området for at finde de efterlyste. Søværnets Operative Kommando og Beredskabsstyrelsen deltog også i eftersøgningen.