Eftersøgning: 70-årig mand forsvundet

En 70-årig mand fra Nykøbing Mors forsvandt søndag. Midt- og Vestjyllands Politi eftersøger et område i Skive med Helikopter og Hundepetruljer.

Midt- og Vestjyllands Politi leder mandag efter en 70-årig mand fra Nykøbing Mors. Efter nogle familiestridigheder kørte manden fra sin familie og er ikke set siden. Den 70-åriges bil er søndag fundet parkeret på Ågade i Skive, og derfor eftersøger politiet området deromkring.

- Vi har sat hundepatruljer og helikopter ind for at eftersøge området, siger vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi.

Signalement

Den 70-årige beskrives som:

- 175-177 cm - Slank af bygning- Kort gråt hår - Lettere duknakket - Iført mørk jakke og cowboybukser

Oplysninger der kan hjælpe eftersøgningen kan gives til Midt- og Vestjyllands Politi på telefon 114.