Efterlyst for ur- og smykkekup

38-årig varetægtsfængslet uden at selv at være til stede - blev fældet af DNA-spor.

Retten_i_Herning_ext_4.jpg

Midt- og Vestjyllands Politi efterlyser nu en 38-årig mand fra Kosovo - han er mistænkt for et indbrud hos Plaza Guld & Ure i Herning Centret natten til den 2. maj.

Ved indbruddet blev der stjålet smykker og ure for 1,45 millioner kroner - gerningsmændene efterlod en økse og en skruetrækker med DNA-materiale, som ledte politiet på sporet af den 38-årige.

Den sigtede blev onsdag fremstillet i et grundlovsforhør in absentia - han blev altså varetægtsfængslet uden selv at være til stede, og dermed har politiet sikret sig en international arrestordre.

- Vi har en formodning om, at han befinder sig et sted i udlandet, siger anklageren i sagen Iben Ernst, som i øvrigt også fortæller, at politiet tror, at der også er andre gerningsmænd på fri fod.

En mand fra Kosovo er i forvejen varetægtsfængslet i sagen.