Efterlyst for økserøverier

Politiet efterlyser 22-årig mand og fraråder, at man selv henvender sig til ham, da han kan være færdig.

161013-1Efterlyst.jpg

Midt- og Vestjyllands Politi beder nu om hjælp til at finde en 22-årig mand, der er mistænkt for tre voldsomme økserøverier.

Det drejer sig om den 22-årige Michael Nørgaard Sørensen, den 22. maj udeblev fra udgang i Statsfængslet Østjylland i Horsens.

Politiet mener nu at kunne sætte ham i forbindelse med røverierne mod Netto på Engholm Søpark i Herning den 30. juli,. mod Super Brugsen i Karup den 1. august og Fakta i Vildbjerg den 15. august -  og har derfor besluttet at offentlige et foto af ham.

Politiet fraråder, at man henvender sig til den 22-årige, da han kan være farlig.

Den efterlyste er 182 centimeter, almindelig til spinkelt bygget og har lyst hår og blå øjne.

En 20-årig mand fra Herning er i forvejen fængslet i sagen om økserøverierne.

1:06
Tre økserøverier i sommer bliver nu kædet sammen med en 22-årig mand.