Efterlyst kvinde fundet i god behold

Den efterlyste Kristina Boalth Jespersen fra Thy er fundet.

Midt- og Vestjyllands Politi oplyser på Twitter, at den 30-årige Kristina Boalth Jespersen kl. 14.41 er fundet i god behold.

- Hun er blevet fundet på et hospital, og det er formentlig omtalen i pressen, der har ført til, at vi nu ved, hvor hun er, oplyser vagtchef Gert Høegh fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Politiet takker for alle henvendelser i sagen.