Efterlyst for indbrud hos guldsmed

Genkender du denne mand, så vil politiet gerne have et tip.

050914Efterlysning.jpg

Politiet beder om hjælp til at finde en mand, der er mistænkt for et indbrud i en guldsmedeforretning i Skive.

Derfor offentliggør ordensmagten et overvågningsbillede af manden i håb om, at nogen kan genkende ham. Oplysninger i sagen kan gives til vagtcentralen hos Midt- og Vestjyllands Politiet på telefon 114.

Indbruddet gik ud over guldsmedeforretningen på Frederiksgade den 21. august klokken 04.54. Der blev ifølge politiet stjålet smykker for et større beløb.