Efterlyst 44-årig nu hjemme

Efter at have været forsvundet og efterlyst er en mand fra Struer atter hjemme på sin bopæl

Den 44-årige var i weekenden efterlyst via bl.a. Facebook

Her til formiddag dukkede en 44-årig mand atter op i sit hjem i Struer, efter at have været forsvundet  flere døgn.

Manden der har været væk siden torsdag dukkede op på sin bopæl ved 11. tiden her til formiddag, oplyser Renè Nielsen fra organisationen Missing People til Dagbladet Holstebro-Struer.

- Han var kold og forkommen og der blev ringet efter en ambulance, så han kan få et lægetjek. Så må vi se, om der er behov for psykologhjælp, siger  Renè Nielsen til avisen.

Missing People, der har hjulpet med at lede af den forsvundne Struer-bo var ellers klar til at genoptage eftersøgningen, for at overtale den 44-årige til at vende hjem.

Missing People var fredag aften i kontakt med manden, hvorefter han atter forsvandt. Politiet har ikke søgt efter den forsvundne mand siden fredag , hvor han gav livstegn fra sig.