Efterlysning: Stjal højttalere fra Elgiganten

Politiet efterlyser en ung mand, der har stjålet højttalere fra en Elgiganten i Silkeborg.

Har du set manden på billedet? Så vil Midt- og Vestjyllands Politi gerne høre fra dig.
Har du set manden på billedet? Så vil Midt- og Vestjyllands Politi gerne høre fra dig.
Foto: Overvågningsbilleder

Har du set manden på billedet? Så vil Midt- og Vestjyllands Politi gerne høre fra dig.

Den unge mand er nemlig efterlyst for et tyveri af to Bluetooth-højttalere i Elgiganten i Silkeborg den 30. maj.

Personalet havde opdaget, at der lå to tomme emballager til højttalerne, og ved gennemsyn af forretningens overvågning blev det afsløret, at en ung mand tog højttalerne ud af emballagen og gemte dem i tøjet, hvorefter han forlod forretningen uden at betale.

Midt- og Vestjyllands Politi har offentliggjort billedet af manden, og håber at nogle vil genkende ham. De kan i så fald henvende sig til politiet på telefon 114.