Efterlysning: Politiet søger disse to indbrudstyve

Disse to mænd er filmet i forbindelse med ét af tyverierne. Foto: Midt- og Vestjyllands Politi

Efterlysning: Politiet søger disse to indbrudstyve

Politiet beder nu offentligheden om hjælp til at finde to indbrudstyve, der natten til den 21. december brød ind på Skyum Efterskole.

Midt- og Vestjyllands Politi har brug for offentlighedens hjælp. Gerningsmændene til to indbrud natten til den 21. december er stadig på fri fod. Derfor offentliggører politiet nu billeder af de to indbrudstyve. 

Natten mellem den 20. og 21. december 2016 var der indbrud på Skyum Idrætsefterskole ved Snedsted, hvor der blev stjålet et pengeskab. Samme nat blev der fra Tømmergården i Thisted stjålet en trailer. Denne trailer med pengeskabet på ladet blev senere samme nat efterladt i en lagerhal i Sundby ved Snedsted. Pengeskabet var blevet brudt op.

Samme nat blev et skur, der benyttes til opbevaring af palleløftere, brudt op på adressen Sennelsvej 2 i Thisted. Herfra er der sikret billeder fra videoovervågningen, og det er dem, politiet nu viser frem.

Disse forhold kan nemlig formentlig kædes sammen.

Har du set noget, eller kender du til personerne på billedet, kan der rettes henvendelse på telefon 114.