OPDATERET: Ung dreng fundet i god behold

Den savnede dreng fra Bjerringbro er fundet.

Politibil og ærme med emblem
Foto: Flemming Christensen

Opdateret klokken 13.43: Den unge dreng er fundet i god behold, meddeler politiet.

En ung dreng har siden 8-tiden i morges været forsvundet fra Egeskovskolen i Bjerringbro.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

Politiet er i gang med eftersøgningen, men nu beder de også alle i lokalområdet om at holde øje med ham.

- Han har ingen jakke på, så han kan hurtig blive kold. Derfor vil vi meget gerne finde ham hurtigst muligt, siger Mette Helm fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Drengen beskrives af politiet som 170 centimeter høj, kraftig af bygning og med lyst og krøllet hår. Han er iført blå cowboybukser med huller og en brun trøje, ligeledes med huller.

Drengen er autist og har derfor svært ved at klare sig på egen hånd.

Ifølge politiet har han sprog, men man skal være opmærksom på, at han er indadvendt og derfor ikke tager kontakt til andre ad sig selv.

Ring til politiet på 114, hvis du har oplysninger om, hvor drengen befinder sig.