Efterlyser vidner til groft overfald

Efterlyser vidner til groft overfald

Midt- og Vestjyllands Politi efterlyser vidner til et ualmindeligt groft overfald i Herning

I nat blev en 26-årig mand udsat for et ualmindeligt groft overfald ud for Varmestuen i Bethaniagade i Herning.

- Han blev sparket 10-15 gange på kroppen og i ansigtet, så han har en del skader i hovedet og har også vært kortvarigt bevidstløs, siger vagtchef Jørgen Christensen fra Midt- og Vestjyllands Politi.

To unge gerningsmænd var sammen om overfaldet, mens en ung kvinde så på. Og nu efterlyser politiet alle tre personer.

Signalement

De to gerningsmænd er begge omkring 20-25 år.

Den ene er 170 cm høj og kraftig af bygning med asiatisk udseende.Han har sort, maskinklippet hår og var iført sort og hvid jakke og mørke bukser under overfaldet.

Den anden er 180 cm høj og spinkel af bygning med dansk udseende.Han har kort, brunt hår og var iført gul eller lys jakke og mørke bukser.

Den unge kvinde er cirka 18-20 år.Hun er 160 cm høj og spinkel af bygning.Hun har langt, sort hår og var iført rødt tylskørt og sorte leggins.

Hvis nogen genkender signalementet, så ring til politiet på telefon 1-1-4.