Efter skidt start på sæsonen: Blue Fox sikrer tredje sejr i streg

Danmarks suverænt mest vindende ishockeyhold, Herning Blue Fox, har fået en rigtig skidt start på sæsonen.

De blå ræve fra Herning sikrede sig i dag den tredje sejr i træk, efter en skidt start på sæsonen.
De blå ræve fra Herning sikrede sig i dag den tredje sejr i træk, efter en skidt start på sæsonen.
Foto: Hans Vittarp

Pokalskabet på Herning Blue Fox’s hjemmebane vidner om rigtig mange store sejre.

Men lige nu er der altså langt til nyt metal for ishockeyholdet i Herning.

- Det har været noget mere stolpe ud end ind. Også selvom vi har været det bedst spillende hold, med flest chancer og flest forsøg, siger Lasse Lassen, der spiller for rævene.

Selvom holdet har vundet de seneste to kampe i Metalligaen, ligger rævene fra Herning anden sidst i tabellen efter 16 kampe. De har nemlig haft en særlig hård start på sæsonen:

- Til at starte med der var det lidt hårdt. Det er den største modgang, vi har haft i mange år. Nederlag på nederlag på nederlag, siger Kim Torp Jensen, der er formand i Blue Fox Support.

Tiltrængte point på kontoen

I dag kom der så tre point på kontoen, da holdet hjemme tog imod bundproppen fra Odense.

Efter bare halvandet minutters spil bragte Kristoffer Blue Fox i front 1-0. Mark Macmillan følger trop og får Herning foran 2-0.

Herefter udligner Odense til 2-2, men i tredje og sidste periode scorer Cameron Brace til slutresultatet 3-2

- Det var sindssygt vigtigt. Nu har vi tre sejre i træk og går ind til pausen med en rigtig god fornemmelse og godt humør, siger Lasse Lassen efter kampen.

Herning Blue Fox har vundet de seneste to kampe - blandt andet mod dagens modstander, der sidst i oktober måtte se sig overmatchet med cifrene 7-0 her i Kvick Hockey Arena.

Med dagens sejr deler Herning Blue Fox nu 7. pladsen med Esbjerg. Dog har Esbjergenserne spillet en kamp mindre end midtjyderne.

Du kan se et indslag om søndagens kamp herunder:

2:12
Midtjyderne ligger anden sidst i Metalligaen. I dag gjaldt det bundproppen, Odense, på hjemmebanen.