Efter sejr: Viborg FF tættere oprykning

Viborg FF nærmer sig en topplacering i 1. division og muligheden for at rykke op i Superligaen.

Viborg FF er tættere på oprykning efter sejr over Fredericia.
Viborg FF er tættere på oprykning efter sejr over Fredericia.
Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

I første division var der i dag kamp om top 3 og muligheden for at rykke op til superligaen. Viborg FF kæmpede for at nå en af topplaceringerne og med kun 8 kampe tilbage i første division var det i dag ekstra vigtigt med tre point hjemme mod Fredericia.

Viborg FF skulle have tre point for at nå den oprykning, de drømmer om. Og for at opnå dette var Viborg-spilleren Mikkel Knudsen tiltænkt en nøglerolle. Især mod dagens modstander, Fredericia, hvor han spillede for bare tre måneder siden.

- Jeg kender lidt deres måde at spille på, og jeg kender nogle af spillerne, og hvad de gerne vil. Det håber jeg, jeg kan bruge som en fordel, sagde Mikkel Knudsen inden kampstart.

- Han er hentet til klubben, fordi han kan være med til at rykke op, og han kan også være med, når vi rykker op, siger

Godt fra start

Mikkel Knudsen og Viborg FF kom flyvende fra start. Tilskuerne havde knapt nok sat sig, før Christian Sivebæk sendte bolden i panden på Andreas Albers. 1-0 til de grønne.

Hjemmeholdet pressede på for endnu et mål i første halvleg, hvor Sivebæk flere gange var nærgående.

Viborg havde også taktstokken i anden halvleg. Straffe til de stribede og Sivebæk fik chancen. Men elendigt spark og en nem bold for målmanden.

Gæsterne begyndte at diktere spillet, men overtaget blev aldrig vekslet til udligning.

I stedet lukkede Pierre Larsen kampen i 85. tyvende minut - 2-0 til Viborg i en speciel kamp for Mikkel Knudsen.

- Det var meget sjovt. Det kan man se på resultatskiltet, sagde Mikkel Knudsen efter kampen.

Viborg er fortsat på 4. pladsen - 2 point fra Esbjerg på førstepladsen.

Også bundholdet Skive vandt i dag. Nemlig 1-0 i Roskilde. Til gengæld fortsætter Thisted FC med at tabe terræn i toppen. I dag måtte Thisted rejse hjem fra Esbjerg med et 2-0 nederlag. 

2:13
Viborg FF nærmer sig en topplacering i 1. division og muligheden for at rykke op i Superligaen