Efter sag om fyret lærer: Skoleleder stopper før skolestart

Skolelederen på Vinderup Skole stopper inden skolestart. Det sker efter sagen om den fyrede lærer, der har skabt røre blandt forældre og kollegaer.

Skolelederen på Vinderup Skole stopper efter sagen om fyret lærer.
Skolelederen på Vinderup Skole stopper efter sagen om fyret lærer.
Foto: Arkivfoto TV MIDTVEST

Skolelederen på Vinderup Skole stopper, efter der har været stor diskussion af fyringen af en af skolens lærere. Det skriver Dagbladet Holstebro-Struer.

I et brev, der er sendt ud til forældre til børn på Vinderup Skole, skriver skolechefen Thomas Born Smidt, at han kan orientere om, at skolelederen ikke fortsætter som leder på Vinderup skole.

- "…[Skolelederen] vurderer ikke, at hun i den aktuelle situation har mulighed for at udøve sit ledervirke på skolen", skriver skolechefen i brevet. 

Skolelederens fratrædelse kommer efter sagen om den afskedigede børnehaveklasselærer. Mange forældre til børnehaveklasseeleverne og flere af lærerens kollegaer mener, at læreren blev fyret uden grund.

 - Vi vil beholde hende. Det vil vi bare, og vi bliver ved med at kæmpe, til vi vinder. Jeg synes, at de har behandlet hende rigtigt, rigtigt grimt, sagde en af forældrene, Helga Sloth, til TV MIDTVEST i weekenden.

Sagen er nu endt i Afskedigelsesnævnet. 

1:35
TV MIDTVEST besøgte i weekenden Helga Sloth, som kræver læreren tilbage.