Nabohjælp, DNA-mærkning og udskiftning af låse. Det er nogle af emnerne, som Midt- og Vestjyllands Politi gerne vil tale med borgerne om, når den nye mobile politistation tirsdag besøger Virklund.
Vi har haft besøg af nogle hundrede mennesker her, og jeg synes egentlig, det har været godt. Vi har faktisk snakket en meget om DNA-mærkning.
Erik Hykkelbjerg, Midt- og Vestjyllands Politi.
- Folk spørger, hvad vi laver her og får så gode råd om indbrudssikring, siger Erik Hykkelbjerg, der er politiassistent i det kriminalpræventive sekretariat hos Midt- og Vestjyllands Politi.
Virklund syd for Silkeborg blev i december ramt af en indbrudsbølge, som politiet nu vil gøre en målrettet indsats imod. Tirsdag er den nye mobilstation derfor rykket ud, for at møde borgerne i området.
- Vi har haft besøg af nogle hundrede mennesker her, og jeg synes egentlig, det har været godt. Vi har faktisk snakket en meget om DNA-mærkning. Det er der en del, der ikke ved så meget om, siger Erik Hykkelbjerg.
- Der er ikke lavet undersøgelser, der dokumenterer præcist, hvor effektivt det er, men vi er ret overbeviste om, at det fungere ret godt præventivt, siger Erik Hykkelbjerg.
Stigningen i indbrudstallet i Virklund står i kontrast til, at Midt- og Vestjyllands Politi samlet set i år 2017 registrerede et rekordlavt antal indbrud – et resultat, som politiet formoder bl.a. hænger sammen udbredelsen af forebyggelsestiltag såsom nabohjælp, DNA-mærkning og sikring af huse.
Beboerene er glade for mobilstaitonens besøg. Flere indbrud den seneste måned har skabt utryghed, siger Jack Mogensen. Frank Bengtsson er også gald for at se politiet i nærområdet.
Luk videoIndbrudstyve vil helst undgå at blive bemærket og holder sig bevidst fra kontakt til beboere i området, fordi det kan øge risikoen for at blive genkendt. Ifølge politiet viser undersøgelser fra udlandet, at aktiv nabohjælp kan nedbringe risikoen for indbrud med op til 26%.
Anbefalinger der kan sikre boligområder bedre mod indbrud
Nabohjælp
DNA-mærkning
Som borger kan du tilmelde den unikke DNA-kode i en database, hvor du registrerer de værdigenstande, der har fået påført væsken. Når du køber DNA-mærkning modtager du også særlige advarselsmærkater, som kan påføres på de mærkede genstande samt på vinduer og
Mobilstationen bliver i Virklund indtil 19:30 tirsdag.