Efter alvorlig ulykke: Hovedvej 11 er nu åben igen

Efter en alvorlig trafikulykke i eftermiddags er der nu igen fri passage for bilister på Hovedvej 11.

politiskilt.jpg
Foto: Flemming Christensen

Efter at have været spærret siden klokken 17 på grund af et alvorligt trafikuheld er Hovedvej 11, Vardevej mellem Tarm og Varde, nu genåbnet. 

Sidst på eftermiddag døde en endnu uidentificeret mand i et uheld, da han af ukendte årsager kom over i den modsatte vejbane, hvor han kørte frontalt ind i en modkørende lastbil.

Manden døde på stedet af sine kvæstelser. Lastbilschaufføren samt en medpassager i lastbilen slap uskadt fra ulykken.

En bilinspektør har undersøgt stedet og nu afventes bilinspektørens rapport, før der kan siges mere om årsagen til ulykken.