Dzankovic ny højreback i Viborg

Nu er en ny højre back klar for Viborgs håndboldherrer. Det er Elijan Dzankovic, der forlader Mors-Thy Håndbold til fordel for de grønne viborgensere.

Viborg HK har skrevet en tre-årig kontrakt med den bosnisk fødte højreback. ifølge Viborg-træner Bo Tolstrup får Dzankovic især en væsentlig rolle i Viborgs offensive forsvar. 27-årige Dzankovic har ud over Mors-Thy også tidligere spillet for FCK og Bjerringbro-Silkeborg og er i øvrigt dansk statsborger i dag.