Dyr reddet ved gårdbrand

En ko, en kalv og fem høns blev reddet ud af en brændende staldbygning i Bording.

Brand slukket.jpg

Ved halv tre-tiden tirsdag eftermiddag udbrød der er voldsom brand i et halmloft på en gård på Skyggevej i Bording. Dyrene på gården blev reddet ud i sikkerhed.

- En ko, en kalv og tre høns er ovre ved naboen nu. Vi kender ikke helt de sidste to høns' skæbne, men de er ude, siger indsatsleder Steen Makne, Ikast-Brande Kommunes beredskab.

Årsagen til branden er ukendt, men en teori er, at den muligvis er opstået i skorstenen og der efter bredt sig til halmloftet.

- Vi koncentrerede os om at sikre stuehuset og den anden lade, fortæller indsatslederen.

Klokken 16.30 var der kontrol over branden.  Taget er brændt af laden.