Dyr designerstol stjålet i Viborg

I natten til torsdag blev der stjålet en dyr og let genkendelig designerstol hos Selta i Viborg.

311209_Selta001.jpg

En Wegner Wingchair lænestol inklusiv skammel blev i nat stjålet fra møbelbutikken Selta i Viborg. Lidt før kl. to brød tyve butikkens glasskydedøre op, og forsvandt fra butikken med designerstolen, der har en værdi af 25-30.000 kroner.

I nærheden stod også andre dyre designermøbler, bl.a. Arne Jacobsens kendte "Ægget", men de andre møbler var enten boltet eller lænket fast.

Den stjålne Wingchair er med lilla stof, og den slags er der ikke produceret mange af. Derfor beder Midt- og Vestjyllands Politi folk være opmærksomme, hvis de bliver tilbudt at købe en lilla Wingchair med fodskammel til.